Ikke mindst Roskilde Festival har givet anledning til debat om forældrerollen. De små (nåja, voksne) pus bliver hentet og bragt, får madpakker og rent tøj leveret og festivalledelsen får klager over de usle forhold – også regnvejret.

Forældre skal naturligvis elske deres børn og hjælpe dem så meget, de kan.
Men de skal også SLIPPE DEM FRI!

Unge mennesker kan godt

• bo på kollegieværelse
• lære at reservere tid i vaskekælderen
• klare et studiejob, selvom det er ‘skod’
• drikke sig fulde og rejse sig igen
• kysse med de forkerte og overleve det
• få et godt liv, selvom de kun blev optaget på deres andenprioritets-skole/-uddannelse

Giv dem

• din (ofte uudtalte) opbakning
• et hjemmelavet måltid sidst på måneden
• en skulder, når kæresten er skredet
• fede jeans, der flasher deres flotte figur
• lov til at tage et fjumreår

PLADS & KÆRLIGHED

Lev dit eget liv og lad dine børn leve deres.

Lige så usundt, som det er at være ensom, lige så sundt er det at være alene.
Det er en kunst at kunne være alene. Det er også stærkt vanedannende. Jeg under dig, at opleve dig tryg ved at være i dit eget selskab, og jeg mener, at det er en forudsætning for at du kan være tryg i andres.

• Hvor længe var du alene, inden du fandt din nuværende kæreste?
• Er han/hun den rigtige for dig, eller skal der bare være en kæreste i dit liv, for at det virker?
• Er en søndag skræmmende, hvis du ikke har en frokostaftale?
• Skal der sidde andre i sofaen, når du ser en god film?

Jeg vil langt hellere være alene, end at være din ‘okay-kæreste’, dit ‘café-alibi’ eller dit ‘sofa-fyld‘.

For mig er det ingen skam at være alene. Det er et krav. Det gør mig til en bedre kæreste, ven, gæst, kollega, vært, rejsekammerat at jeg har mulighed for at være alene ind imellem.

Når jeg er alene, er jeg aldrig ensom – det er jeg derimod af og til, når jeg er sammen med andre!

Bøssevenner lærte mig en gang at afmåle pasta med udtrykket: “En god, tyk pik – så er der pasta til fire”.
Siden dengang har jeg set opmærksomt til, når bøsser laver spaghettiretter.

Indtil for nylig troede jeg, at jeg havde oplevet verdens dejligste pik. Og ja, jeg bruger med overlæg ordet ‘oplevet’. Det havde jeg ikke.
Nu har jeg mødt Thomas. Hvis vi anvender bøssernes visdom, så er der ingen, der går sultne i seng. Bevares, sulten kan hurtigt melde sig, når man så er kommet i seng…

Når en mand som Thomas møder en kvinde som mig, der ikke har født, så er det let at glemme, at vi begge er brugte modeller. Det føles som første gang igen. På den virkelig gode måde!

Heldigvis er pasta så billigt, at jeg ikke bliver ruineret, selvom jeg resten af livet vil komme til at koge rigeligt…

Charterrejser har været set ned på i en lang periode. Men det er en ukompliceret og tryg rejseform, der ofte også er billigere end de individuelt planlagte rejser. Jeg er bestemt fan af den måde at rejse på.
Men all-inclusive? Nej tak!

Hvorfor? Fordi…
* Det lokale restaurations- og café-liv uddør.
* Bymidten/havnepromenaden ligger stille hen.
* Min appetit følger ikke faste klokkeslet.
* Glæden ved at handle på markedet og servere et tapasfad på balkonen er så stor.
* Hotelrestauranterne minder om kantiner med rædselsfuld akustik.
* Is, kaffe og øl af ringe kvalitet serveret i plastbægre er spild af mit liv.
* Nysgerrighed på lokale specialiteter erstattes af pizza og pomfritter.
* Grådighed og madspild gør mig i dårligt humør.

Jeg har observeret, at det er almindeligt at beholde all-inclusive-armbåndet på i flyet på hjemrejsen og undret mig over hvorfor? Måske fordi det er fint at kunne vise, at man har fået en hvid stribe på håndleddet og en flot delle henover armbåndet på bare en uge – for kun kr 998,-!

For et par år siden besluttede min mor sig for at skifte den gamle mobil ud med en smartphone. Jeg lånte en håndfuld forskellige modeller med hjem fra jobbet og vi kiggede på fordele og ulemper ved de forskellige. Hun valgte en Huawei med en forholdsvis enkel Android-brugerflade. Selvom hun er en ældre dame, så kastede hun sig over sin nye dims med entusiasme og blev også hurtigt tryg ved den. Den vigtigste funktion at lære er trods alt “fortryd”.

Selvfølgelig er jeg hendes livline, når der er noget, der driller. Eller når hun skal finde ud af at bruge den i udlandet uden at blive flået. Eller når ringetonerne skal ændres, fordi de går i et med lyden fra fjernsynet. En dag ringede hun og sagde, at nu var hun altså klar til det dér med app’s. Så kørte jeg en tur forbi og fik hende “app-graderet”. Nu giver hun den gas med vejr- og rejse- og allemuligeandre-app’s. Hun er sej!

Værre stod det til med den svenske bedemand fra flyturen forleden. Han sad og viftede med en fin, dyr smartphone, men havde tydeligvis ikke begreb skabt om, hvad en app er eller kan. Han er yngre end min mor.

Jeg hylder livsmodet og nysgerrigheden!