Bøssevenner lærte mig en gang at afmåle pasta med udtrykket: “En god, tyk pik – så er der pasta til fire”.
Siden dengang har jeg set opmærksomt til, når bøsser laver spaghettiretter.

Indtil for nylig troede jeg, at jeg havde oplevet verdens dejligste pik. Og ja, jeg bruger med overlæg ordet ‘oplevet’. Det havde jeg ikke.
Nu har jeg mødt Thomas. Hvis vi anvender bøssernes visdom, så er der ingen, der går sultne i seng. Bevares, sulten kan hurtigt melde sig, når man så er kommet i seng…

Når en mand som Thomas møder en kvinde som mig, der ikke har født, så er det let at glemme, at vi begge er brugte modeller. Det føles som første gang igen. På den virkelig gode måde!

Heldigvis er pasta så billigt, at jeg ikke bliver ruineret, selvom jeg resten af livet vil komme til at koge rigeligt…

Helt uopfindsomt blev min køkken-maskinpark i januar udvidet med en slow-juicer. Den er blevet min nye bedste ven og er i brug dagligt. Ikke at jeg er på juicekur eller detoxer. Jeg er for længst vokset fra at hoppe på alle de dogmatiske regimer om, hvad man skal og ikke skal indtage. Men jeg elsker at eksperimentere mig til gode sammensætninger, der fylder mig med velsmag og vitaminer.

Inspireret af min mors tilbud om at invitere på forloren hare med waldorfsalat har jeg opfundet en Waldorf Juice:

• to håndfulde grønne, stenfri druer
• to-tre grønne æbler
• en-to stængler bladselleri

…og så juice-juice, mums-mums!

Valnødder er ikke blandt mine favoritter, men jeg forestiller mig, at man kan gnaske et par stykker sammen med juicen og få den fulde Waldorf-oplevelse.