Mine feriepenge er mine. Eller er de?

Som jobsøgende skal man være vaks, hvis ikke man vil miste sine optjente feriepenge. I og med jeg var sygemeldt hele sidste sommer har jeg en del ferie til gode. Nu er jeg jobsøgende og vil hellere søge job end holde ferie. Det er desværre en rigtig dårlig beslutning, viser det sig. For at få mine penge udbetalt, skal jeg holde ferie.

Hvis jeg nu planlægger at holde min restferie i april og er så heldig at få et job med start første april, så kommer jeg i klemme. Dels er det ubekvemt for arbejdsgiver, at jeg lægger ud med at holde ferie, dels har jeg ikke lyst til det – jeg vil jo igang! Så alternativerne er, at jeg ikke får jobbet, hvis jeg insisterer på at holde ferie, eller at jeg kan vinke farvel til flere tusinde kroner – som er mine penge – hvis jeg annullerer ferien.

At arbejdsgiveren nægter mig at holde ferie i den første ansættelsesmåned er ikke en gyldig feriehindring. Så jeg må i den givne situation ofre jobtilbuddet eller pengene.

Hvem kan være tjent med det? Udover Feriefonden.

Feriepengeordningen er antikveret  og formynderisk. Borgernes penge hører til i borgernes lommer.

Så nu går jeg på ferie!

Her midt i livet er alting kastet op i luften. Jeg har sagt farvel til mit job og et firma, som jeg har været hos i mange gode år. Nu har jeg så muligheden for at tænke nyt og åbent over, hvilken vej, jeg skal videre ad.

Jeg har aldrig boet længere end 15 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Men sådan behøver det jo ikke at være. Gad vide, om jeg kunne trives derude, hvor der er meget længere mellem husene? Jeg tilhører ikke rav-segmentet og er ikke typen, der finder en lille hytte og begynder at puste glas eller dreje ler.

Men hele Danmark er jo dejligt, og jeg ville elske at arbejde i turisterhvervet. På turistkontoret, hos feriehusbureauet, på campingpladsen, som vandretursguide – der er da vist masser af muligheder, når jeg slår gækken løs.

Måske skulle jeg rykke til

• Bornholm – er jo skøn og et helt rige i sig selv.
• Lolland-Falster eller Møn – det er vist det ‘nye sort’, og jeg er sikker på, at der kommer til at ske interessante ting i den region i nærmeste fremtid.
• Sønderjylland eller Fanø – de taler sjovt, og området er fuld af spændende natur og kultur.
• Fur? Læsø? Ærø? Stevns? Kerteminde?

I tankerne – og på Google – er jeg dagligt på langfart. Gad vidst, om jeg ville få fred eller få kuller ‘derude’?

Turistvej

På udkig efter det næste gode job.

Man ved, hvad man kan og hvad man er god til. Så det er jo oplagt at søge samme type job, som man lige har forladt. Bortset fra den uduelige chef, var det jo et spændende og tilfredsstillende job.

Så tænker man sig om. Måske er dette vindue blevet åbnet, fordi det er en mulighed for at gøre noget andet? Prøve noget nyt? Måske kan kompetencerne bruges i en anden sammenhæng? Et anderledes job? I en anden branche? Hmmm…

Siger man ikke, at hvis man bliver ved med at gøre det samme, så bliver der ved med at ske det samme?

Tænkehatten må på igen – der er vist noget nyt derude…